At blive mor ændrede alt – og ingenting

Hvornår kommer der en mor med stort m?

Der hersker en fortælling om, at du ændrer dig, når du bliver mor. Hvis du for eksempel taler om moderskab og karriere, før du selv har fået børn, og måske lufter tanken om at fortsætte dine prioriteter ind i moderskabet, kan du næsten være sikker på, at nogle siger: ”Bare vent til du bliver mor” eller ”Alt ændrer sig, når du bliver mor”. Underforstået, at alle dine prioriteter og behov – ja hele din personlighed ændrer sig, når du får børn. Pludselig vil børnene blive dit et og alt og du vil ikke være til at drive uden for hjemmets fire vægge. Du bliver vel, hvad man kalder “mor med stort m”.

Hvor er der en mor med stort m?

Det er selvfølgelig rigtigt, at intet bliver som før, når man bliver forælder. Det lille barn er dybt afhængigt af en og dets behov kan man ikke rigtig komme uden om. Men selvom nogle kvinder oplever, at alt må vige pladsen for deres lille nye guldklump, så er det på ingen måde givet, at du og dine behov ændrer sig. Tværtimod.

Er der nogle, der har set mig bag moderskabet?

Da jeg for fire år siden blev mor første gang, havde jeg en forventning om, at moderskabet ville gå lige i hjertet på mig fra dag et: Den der forelskelse, som indtræffer, når det nyfødte barn rammer ens bryst for første gang. At mit største behov fra den dag af ville være at dække mit barns behov og være mor og, at mine egne behov ville glide i baggrunden. Og jo, mine behov gled absolut i baggrunden.

Imidlertid var det ikke den altdominerende moderfølelse, der ramte mig, men oplevelsen af at være rundt på gulvet og miste mig selv. Moderfølelsen kom stille og roligt, men mit behov for at være mig og have tid til mig selv forsvandt ikke. Det havde ellers havde været en fordel, da den lille det første halve år (der har været undtagelser, men dem husker jeg ikke så godt) om dagen kun sov i viklen på min mave eller i en trillende barnevogn. Jeg husker stadig den fantastiske fornemmelse at kunne cykle afsted og have 6 timer for mig selv foran computeren den dag, min mand overtog barslen!

Morskammen

Med mit moderskab blev skammen over ikke at være nok mor født: At det ikke var nok for mig at nyde min baby, at jeg ikke konstant havde hende i en vikle på maven (at jeg havde det et par timer i døgnet var åbenbart ikke nok…), at jeg formåede at få noget at spise hver dag (jeg havde hørt, at andre mødre på barsel ofte ikke nåede at spise). Forventningspresset gjorde det hårdt at være mor, selvom min baby trivedes og fik dækket sine behov for både mad og omsorg. Jeg bonede ud i Sundhedsplejens fødselsreaktionstest.

Min Sundhedsplejerske var overrasket over de mange mødre, hun mødte, der ikke bare hyggede sig derhjemme med den lille, men havde behov for noget mere: Jeg fik tilbudt en plads i kommunens netværksgruppe for mødre, der havde det svært. Det var rart at tale med andre nybagte mødre om moderskabet. Men samtidig med, at jeg kunne spejle mig i deres udfordringer og derfor kunne konkludere, at min reaktion var i den milde ende, så sloges jeg stadig med mig selv om ikke at være nok mor. Jeg havde stadig behov for bare at være mig. Alt havde altså ændret sig, da jeg blev mor – undtagen mig.

Morskammen blev en tro følgesvend: At jeg syntes, det var så hårdt at være alene med mit barn, når min mand var på arbejde (og ofte kiggede på min telefon for at se, hvornår det var sengetid), at jeg havde svært ved at slappe af, hvis jeg havde mit barn med hjem til en veninde, at jeg stadig savnende – og elskede at have ordentlig tid til mig selv.

Næste gang gør jeg det bedre

I løbet af et par år fik min mand og jeg lyst til et barn mere. Med planerne om familieforøgelse kom også et ønske om, at jeg anden gang ville kunne gøre det bedre som mor (så kan man ligesom ikke presse forventningerne højere op!). I det lys var det måske heldigt, at jeg aborterede to gange, før vores andet barn kom til verden. Det gav mig tid til at kigge nærmere på de høje forventninger. Og da jeg omsider bag på et levedygtigt foster, tænkte jeg ikke mere, at jeg anden gang skulle gøre det bedre som mor: Jeg skulle tværtimod gøre det rarere for mig selv. Man ved ikke, hvilket barn man får, men det var vigtigt for mig at skabe plads til mig selv, mit alene-behov og mine interesser. Jeg ved, at det er en floskel: Men en glad mor, der tager vare på sine egne behov, er en god mor!

mor med lille m?

I dag er det ved en hver given lejlighed blevet vigtigt for mig at understrege, at det er helt normalt, at man som (nybagt) mor synes:

  1. Det er benhårdt
  2. Ikke oplever tilknytningen til sit barn som en heftig forelskelse
  3. Har behov for at beskæftige sig med andet end baby

Det betyder ikke, at man er mindre mor af den grund. Og det betyder heller ikke, at man nødvendigvis har en fødselsreaktion (hvis man har, skal man selvfølgelig have hjælp til det). For helt ærligt, er det ikke normalt at reagere på en så livsomvæltende oplevelse, det er at føde og få et barn?

Til fødselsforberedelse med mit andet barn fortalte jeg derfor om min oplevelse af at blive mor første gang. Som svar sagde underviseren, at man både kan være mor med stort og lille M: Underforstået, at den mor, der ikke blot nyder barsel og baby er mor med mindre m. Hun mente det godt – at det både er fint at være mor med lille og med stort m. Men der findes altså ikke mødre med henholdsvis store og små m’er i andet end retstavning. Vi er forskellige som mødre og lader det udfolde på forskellig vis. Men jeg tror ikke, jeg kender en mor, der ikke synes, at moderskabet både er benhårdt, utrolig meningsfuldt og skønt på en gang.

Sårbarhed og styrke

Da jeg her først på året blev mor for anden gang, blev jeg heller ikke denne gang væltet bag over af en heftig forelskelse, men oplevede ligesom sidst en enorm sårbarhed. Men hvor sårbarheden sidst var den skamfulde oplevelse af ikke at være mor nok, var oplevelsen denne gang anderledes styrkefuld. Jeg mærkede mig selv enormt tydeligt, følte mig stærk og oplevede, hvordan jeg langsomt knyttede mig til mit lille barn. Det er en intens tid, og træthed, bekymring for det lille barn samt oplevelsen af at være bundet til baby og ammepude er også fulgt i kølvandet på mit andet moderskab. Til gengæld har mit lille barn sovet fint. Det betyder, at jeg har haft den tid til mig selv, som jeg savnede under min første barsel. Og det bekræfter mig i, at jeg er utrolig meget mere overskud som mor, når jeg har tid til mig selv – og blandt andet har tid til at skrive. Det har hverken et og nu to børn kunnet ændre.  

Morskammen som evig følgesvend?

På mange måder føler jeg, at jeg nu er landet bedre i mit moderskab. Men selvom moderskammen ikke konstant træder mig i hælene og råber ad mig, så er den der stadig. Og jeg bliver stadig ramt af usikkerhed og få dårlig samvittighed over, at jeg – mens min datter er vågen – kan have hovedet fyldt med tanker og idéer, jeg skal have skrevet ned, lige så snart hun sover igen. Eller tjekker min telefon for at se, om min mand mon ikke snart har fri, når jeg i dag står med to skrigende unger i ulvetimen. Tænk hvis jeg var sådan en mor, der bare kunne være helt tilstede hele tiden og syntes det var fantastisk bare at fordybe mig i mine børn?

Men ingenting har ændret sig: Jeg må konstatere, at jeg er en langt mere nærværende mor over for begge mine børn, hvis jeg har tid til mig selv og mine interesser.

Læs også:

Fællesskab på barsel 

På barsel med mit første barn følte jeg mig isoleret og jeg savnede aktiviteter, der havde fokus på mig – og ikke min baby. Kort før fødslen af mit andet barn tog jeg derfor initiativ til et lokalt barselsnetværk.

Barselsnetværket er for forældre m/k, som savner input ude fra samt aktiviteter og samtaler, som ikke har baby som omdrejningspunkt – men giver plads til fars og mors interesser og en mere nuanceret forældrerolle.

Formålet med netværket er at fremme trivsel og fællesskab blandt forældre på barsel. I forlængelse heraf er fokus i netværket er at give forældre på barsel et rum, hvor omdrejningspunktet ikke er baby, men forælderen som helt menneske. Ønsket er, at forældrene ved at deltage i kulturelle, folkeoplysende og/eller debatskabende arrangementer kan få nogle nye input, blive en del af et fællesskab og opleve, at der er plads til andet end lyserød baby-boble.

Bedre barsel er også bæredygtig udvikling

Et sted vi i Danmark kan sætte ind i for at sikre ligestilling mellem kønnene og dermed bidrage til FN’s Verdensmål nr. 5, er på barselsfronten. For fx gavner det både baby, mor og far på arbejds-, økonomi- og hjemmefronten, hvis far tager mere barsel. Samtidig skal det være slut med at forstå barsel som en karrierehæmmer – og vi skal åbne for en mere nuanceret forståelse af, hvordan man som forælder kan være på barsel. Rigtig mange forældre trives nemlig med at holde kontakten med arbejdspladsen, fordybe sig fagligt eller igangsætte nye projekter, mens de også passer deres lille guldklump.

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene

Derfor ser vi også en masse nye barselsinitiativer, som bygger på fællesskab omkring noget andet end baby. Selv har jeg startet et frivilligt barselsnetværk på Vestegnen. Til efteråret har vi i samarbejde med den lokale aftenskole FORA sammensat et spændende program, hvor blandt andet Lisbeth Odgaard Madsen fra Potential Company kommer og fortæller om at få arbejds- og familielivskabalen til at gå op.

Netværket Business & BarselBarselshuset i Århus samt Barselsakademiet KBH er andre spændende initiativer, der skaber rum for barselsfællesskaber, der ikke kun har baby som omdrejningspunkt. Initiativerne er samtidig eksempler på, hvordan forskellige kvinder på barsel selv har skredet til handling, fordi de savnede fællesskab og input under deres egen barsel.

Fællesskab på barsel

Da jeg i vinter, gravid med mit andet barn, fandt www.bedrebarsel.dk og Barselshuset på nettet, blev jeg begejstret. Dels fordi hjemmesiden afspejler nogle af de følelser og tanker, som også har fyldt hos mig siden jeg i 2015 blev mor for første gang. Dels fordi et sted som Barselshuset netop var det, jeg savnede under min første barsel: Et sted, hvor jeg ikke kun behøvede at være nogens mor, men også kunne høre og tale om noget, der engagerede mig som person – samtidig med, at der var plads til barnet. Og et sted der gerne ville nuancere, hvad det vil sige at være forælder samt et sted, som skabte rum for et barslende fællesskab.

Lokalt barselsnetværk

Jeg fandt så desværre ud af, at selve Barselshuset ligger i Århus, mens jeg bor i forstaden klos op ad København. Barselshuset kunne derfor ikke blive mit helle under den anden barsel. Da jeg blev gravid med mit andet barn havde jeg imidlertid allerede besluttet, at denne barsel skulle være anderledes: Jeg ville prøve at holde fast i at lave noget ikke-babyrelateret og jeg ville gøre mit til, at det ikke blev en lige så ensom affære. Derfor tog jeg initiativ til et lokalt barselsnetværk på Vestegnen.

Rum for det hele menneske

Formålet med barselsnetværket er at fremme trivsel og fællesskab blandt forældre på barsel. Netværket skal give forældre på barsel et rum, hvor omdrejningspunktet ikke er baby, men forælderen som helt menneske. Ønsket er, at forældrene ved at deltage i forskellige aktiviteter og arrangementer kan få nogle nye input, blive en del af et fællesskab og opleve, at der er plads til andet end lyserød baby-boble – og dermed en mere nuanceret forældrerolle. Med baby på armen, og hvad det medfører af uro, bleskift og gråd.

Fra Facebook til aftenskoleprogram

På nuværende tidspunkt tæller barselsnetværket mere end 150 medlemmer på Facebook. Vi har fået lov at låne lokaler i kommunens Børnesundhedshus, og vil fremadrettet mødes fast den første fredag formiddag i måneden. Første arrangement var yoga i maj, hvor et lokalt yogacenter stod for undervisningen. Indtil videre er netværket ikke etableret som forening, da jeg som frivillig initiativtager gerne vil undgå for meget bureaukrati og administration. Derfor tilmelder deltagerne sig blot ved at overføre deltagergebyret via MobilePay og så kører det hele ellers over Facebook.

Vi har imidlertid indledt et samarbejde med en af de lokale aftenskoler om programmet for efteråret. Aftenskolen står for at booke oplægsholdere og kan som folkeoplysende forening fungere som netværkets organisatoriske fundament. Det betyder, vi kan søge penge til at gennemføre arrangementerne for ligesom, at deltagerne kan købe billetter på aftenskolens hjemmeside. Den økonomiske side af initiativet vil derfor blive mindre sårbar – og mulighederne flere. Det er helt sikkert fornuftigt at få skilt min private økonomi fra netværkets. På den anden side er det utrolig befriende, at man med en platform som Facebook og appen MobilePay så let og hurtigt kan starte et nyt initiativ og få arrangementer i kalenderen.

Landsdækkende initiativ

Eftersom barselsnetværket er opstået med inspiration fra Bedre Barsel i Århus synes jeg, det kunne være spændende, hvis vores lokale netværk på sigt kunne blive en del af Bedre Barsel i Århus. Fra mit perspektiv er det ikke vigtigt, at vi som lokalt netværk har den samme organisering som her, men at vi forpligter os på et fælles almennyttigt formål . På den måde vil vi som lokalt netværk stå stærkere både i forhold til at søge fondsmidler og rekruttere nye deltagere.

Jeg er på den baggrund gået i dialog med de gode folk bag Bedre Barsel og Barselshuset i Århus, og er spændt på, hvordan vores lokale barselsnetværk udvikler sig i fremtiden.

Læs mere:

Læs mere om min vej ind i moderskabet i indlægget: At blive mor ændrede alt – og ingenting.